Volkswagen e-up! fremtiden er her...

Fremtidens biler kører ikke kun benzin eller diesel, men i højere grad el.

Volkswagen har netop præsenteret deres første elbil på det danske marked, den revolutionerende Volkswagen e-up!

Volkswagen Risskov er som én af i alt 6 danske Volkswagen-forhandlere udpeget til at være spydspids for salget af den nye elektriske VW og her er det svært at styre begejstringen. Den nye Volkswagen e-up! byder nemlig på både komfort, sporty kørsel og avanceret teknologi til gavn for en lavere miljøbelastning under kørsel.

"Vi var klar over at Volkswagen e-up! ville byde på al den komfort og køreglæde, vi i forvejen kender fra Volkswagen up! - men at den nye e-up! er så velkørende og pakket med smarte tekniske løsninger, som det er tilfældet, det havde vi ikke fantasi til at tro", udtaler en meget begejstret Filialchef Lars Thagaard hos Volkswagen Risskov.

Den nye Volkswagen e-up! giver køreglade og miljøbevidste bilister fra Aarhus og omegn den størst mulige komfort og lækre features til deres smartphone: Bl.a. kan man under opladning fjernbetjene bilens standardmonterede Climatronic klimaanlæg til at forvarme kabinen, så den har en optimal temperatur, allerede inden man påbegynder sin kørsel. Herudover er der i forruden indstøbt varmetråde - så med en VW e-up! er det slut med problemet at skrabe is af en tilfrosset forrude en kold vintermorgen.

Udover en række komfortable features er selve kørslen intet problem, også selvom man ikke har kørt el bil tidligere: Volkswagen e-up! har automatgear, så en koblingspedal er ikke noget problem: Det er blot at sætte gearvælgeren i 'D', træde på speederen og køre af sted. Accelerationen er imponerende - Volkswagen e-up! er hurtigere fra 0-60 km/t end en VW Golf GTI - og foregår helt uden afbrydelse af trækkraften. Elmotoren giver et hidtil uset bundtræk, men er også tilpas nøjsom til at sikre en fornuftig rækkevidde på 160 km. Under nedbremsning opfanges og lagres bevægelsesenergien, og denne kan i lighed med moderne Formel 1-racere udnyttes til lynhurtige accelerationer.
Opladningen af den nye Volkswagen e-up! foregår problemløst vha. enten det medfølgende standardkabel, som tilsluttes 220 volt stik, eller via el bils operatøren Clever og de intelligente, hurtige lade stationer, der tilbydes til enten køb eller leje og naturligvis inklusiv opsætning hos forbrugeren. Med en Clever ladestation bliver opladningen af Volkswagen e-up! en leg, og derudover giver ejerskabet mulighed for at benytte Clevers lynladere, som er opstillet hos bl.a. udvalgte Føtex forretninger og Shell tankstationer.

Udover garanti for køreglæde er der også garanti for at ejerskabet af en VW e-up! bliver problemløst: Volkswagen tilbyder nemlig hele 8 års garanti på batteriet i Volkswagen e-up!, ligesom VW garanterer at batteri kapaciteten efter de 8 år er på minimum 80%. Du er dermed sikret fornuftig emissionsfri rækkevidde også langt ud i fremtiden. Til gavn for miljø, pengepung og køreglæde.

Med den nye Volkswagen e-up! i sortimentet står Volkswagen Risskov stærkt med det bredeste sortiment af VW personbiler i hele Midt- og Østjylland. Vi byder derfor alle kunder lige fra Randers til Vejle, fra Herning via Silkeborg til Aarhus velkommen til. Vi glæder os til at give alle vest-, midt- og østjyder Volkswagen e-mobility: Fremtidens måde at køre bil på.

Læs mere om Volkswagen e-up!