Når elbilmessen i Herning åbner dørene fredag d. 24. oktober, bliver det med et stærkt elektrisk aftryk fra Volkswagen. På mærkets stand kan man opleve hele Volkswagens elektriske ID.-familie, der byder på to danmarkspremiere i form af ID. Polo GTI og ID.3 GTX FIRE+ICE.
Danmarkspremiere på ID. Polo GTI – den første GTI på strøm
I 2026 lancerer Volkswagen en fuldelektrisk ID. Polo, der fører det velkendte modelnavn ind i den elektriske æra. Topmodellen af den nye ID. Polo kommer til at bære den ikoniske GTI-betegnelse og bliver den første elektriske GTI – 50 år efter den første Golf GTI, der blev lanceret i 1976.
ID. Polo GTI er i den afsluttende fase af udviklingen, og verdenspremieren er planlagt til foråret, men på elbilmessen i Herning kan de besøgende opleve en camoufleret ID. Polo GTI. Elmotorens kraftfulde og direkte respons kombineret med en velafstemt adaptiv undervogn og et spærredifferentiale på forakslen vil bevise, at intens køreglæde og elektrificering kan gå hånd i hånd i ID. Polo GTI.

GTX-serien – elektrisk performance på højeste niveau
De fuldelektriske ID.-modeller har været en del af Volkswagen-familien i fem år og der kører i dag over 76.000 ID.-modeller på de danske veje. ID.3 var den første med lancering i 2020, og siden er ID.-familien blevet større og mere alsidig i forhold til både biltype, rækkevidde og pris.
Det vil de besøgende også kunne opleve på elbilmessen i Herning, hvor det er muligt at prøvekøre både ID.3, ID.4, ID.7 og ID. Buzz på vejene uden for messen. På selve standen inde på messen kan gæsterne opleve Volkswagens GTX-modeller, der repræsenterer det dynamiske højdepunkt inden for hver af mærkets elbiler:
-
ID.4 GTX: Den populære SUV i sin mest dynamiske form. Med firehjulstræk og kraftfuld acceleration leverer ID.4 GTX en perfekt balance mellem hverdagskomfort og sportslig køreglæde.
-
ID.7 GTX: Den forener plads og komfort i særklasse med dynamik og sportslige præstationer. Med et elegant design, høj ydelse og lang rækkevidde er ID.7 GTX skabt til dem, der elsker de lange køreture.
-
ID. Buzz GTX: Den ikoniske MPV får en ekstra dimension i GTX-versionen. Med firehjulstræk, 340 hk og plads til hele familien viser ID. Buzz GTX, at sjov, funktionalitet og performance kan gå op i en højere enhed i elbil med plads til det hele.
Danmarkspremiere på ID.3 GTX FIRE+ICE – eksklusiv specialudgave
På Volkswagens stand vil der stå en GTX-model, der skilder sig ud fra de andre udstillede ID. GTX-modeller. Det er en 326 hk stærk ID.3 GTX FIRE+ICE, en eksklusiv specialudgave, der har Danmarkspremiere på elbilmessen og som kun produceres i 1.990 eksemplarer på verdensplan. Med mange iøjnefaldende designdetaljer og tofarvet lakering kombinerer FIRE+ICE det sportslige fra GTX med et unikt designudtryk. En bil for dem, der ønsker noget helt særligt – både bag rattet og i garagen.

Du kan finde mere information her:
ID.3 GTX FIRE+ICE
ID. Polo
Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk